HVORDAN RIDESKOLEN BLEV TIL
Zindy på udflugt
Langholt Rideforsamling stiftet 11 maj 1982

D 11 Maj 1982 blev der holdt et møde i en kælder ejet af Aage Jensen, Langholt. Der var flere fra byen med til mødet for at diskutere hvad man kunne gøre for alle de børn og unge der red i byen uden at der var nogen form for opsyn, hverken med heste eller børn. Til mødet blev de enige om at prøve at lave en lille rideklub. Få dage senere startede den første undervisning på en indhegnet mark, på ØsterHassingvej, ejet af Dan Crandal. Ridelæreren var fra Hals og hed Per Springborg. Det var ikke alle der havde egen hest så man lånte af hinanden for at alle kunne være med. Det blev en succes og der kom flere og flere ryttere til, så der blev ansat endnu en underviser og så var klubben en realitet. Der blev arrangeret skovture og fælles rideture til stævner bl.a i Hjallerup hvor alle red i samlet flok og forældrene fulgte med på cykel. Hvis det var gået godt, var hjemturen munter med sang og snakken. Efter 2 år på marken i Hals blev kravene fra klubbens medlemmer større og da klubben fik stillet noget jord til rådighed af Aalborg kommune flyttede den til det gamle baneterræn ved Langholt Hotel. Der skulle betales et rimeligt lille beløb i årlig leje så det ku da godt løbe rundt. Så fik klubben et tilskud fra kommunen til at anlægge ridebaner. Alle forældre og børn bakkede op om projektet og alle gav en hånd med for at gøre terrænet brugbart. Der er sikkert stadigvæk mange der kan huske hvor mange sten der blev samlet op og at der ,trods det, stadig dukkede sten frem. Rideforsamlingen havde på det tidspunkt 32 elever og 2 ridelærere og klubben blev styret af en forældregruppe på 6 personer. Men efterhånden som medlemstallet steg - steg kravene efter faciliteter også. Man ville gerne kunne afholde større stævner og deltage i andre ting. Så det endte med at klubben søgte om optagelse i Dansk Rideforbund. Det kræver minimum 50 medlemmer og der var 60 i klubben. Den 23 Marts 1987 blev klubben optaget i forbundet og så åbnede mulighederne op for at deltage i kurser og afholde distriktsstævner o. lign. Ydermere fik man tilskud til drift og vedligehold. Der blev holdt en stiftende generalforsamling med Ejnar Jakobsen som formand og så tog det hele fart. Der blev holdt stævner, træningsstævner og udvidet klubstævner med op til 8 inviterede klubber og der var kæmpe tilslutning og meget stor forældreopbakning. Men der manglede efterhånden en ridehal så der også kunne rides om vinteren. Så da klubben fik mulighed for at rykke til Vester Mølle, Vestvej 55 hos Niels Chr. Jensen flyttede Rideforsamlingen ind den 1 Januar 1989. Klubben lejede jord til 2 ridebaner, en springbane og en maskinhal som ganske vist ikke helt holder målene ( den er 17x40 ) men nu kunne der trods alt rides indenfor i vinterhalvåret. Klubhuset var en stor skurvogn fra Aalborg kommune og opstaldning af heste og vedligehold af banerne stod Niels Chr. Jensen for. I maj 1990 blev Rideforsamlingen optaget i SIFA hvilket åbnede muligheden for økonomisk bistand, lån af rekvisitter til stævner o.m.m. I 1992 var der 150 medlemmer i klubben 3 ridelærere og der var undervisning 4 gange om ugen. Der var en støtteforening der med stor fantasi fik samlet sponsorater ind og andre gode ting og takket være forældre , børn , venner og sponsorer blev der afholdt mange spændende arrangementer. I dag findes der 2 rideklubber i Langholt så medlemstallet i Langholt Rideforsamling er ikke helt så stort som dengang, men klubben er stadig et hyggeligt sted at være og der er stadig gang i undervisningen og stævner bliver der da også holdt. Vester Mølle er nu ejet af John Jakobsen og Marianne Rothenborg, som står for opstaldninen på stedet. I 2013 valgte klubben at ændre navnet til Vester Mølle Sportsrideclub, men vi er stadig den samme gode rideklub fra Langholt. Uden forældre , venner, børn, elever  og frivillig arbejdskraft havde klubben nok ikke eksisteret i dag. Så vi håber da på at folk fortsat kan se det gode i at have en rideklub i byen både for børn og voksne. Omgang med heste er både sundt og terapeutisk for alle i alle aldre og så er det sjovt. Tak for hjælpen til alle for uden jer gik det slet ikke...  


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.07 | 19:31

Hej jeg har en datter på 15 år som gerne vil starte til ridning. Hun har gået til ridning siden hun var 4.
Vi vil hører hvad undervisning koster hos

...
11.08 | 00:02

Hej Michael
Ja, jeg har muligvis en løsning på din forespørgsel.
Ring venligst på tlf nr.21630210 efter kl.9.00 alle hverdage.
Mvh John/ Vester Mølle Ridecenter

...
09.08 | 19:30

Hej.
Kender I nogen som man kan leje 1-2 ponyer af, til trækketure på en 10års fødselsdag på privat grund i Nørresundby til gode forhold for hesten.

...
28.06 | 16:18

Ihh...flotte billeder.....

...
Du kan lide denne side