LANGHOLT RIDEFORSAMLING
velkommen til rideklubben
Langholt Rideforsamling er en lille hyggelig rideklub , som er medlem af Dansk Rideforbund,  med ca 100 medlemmer. Klubben har eksisteret siden 1982 men flyttede til Vester Mølle i 1989. Rideklubben råder over 2 stk udendørs dressurbaner 20x60 , en springbane udendørs 45x85 og en  ridehal 17x40 med  rytterstuen Café Mulen.  Historien bag rideklubben kan du læse om under fanebladet : Klubbens historie.
Klubben ejer selv 4 rideskoleponyer : Zindy, Returina, Daylight og Benny
Der er undervisning for børn hver tirsdag og hver torsdag fra kl 17-19.30 på hold inddelt i niveau, lige fra trækkerhold til hold for øvede. I klubben lægger vi vægt på sikkerhed i omgang med heste, godt horsemanship, godt kammeratskab og sidst men ikke mindst at blive dygtigere til at ride
Klubben afholder både klubstævner, venskabsstævner og elevstævner og prøver også at arrangere forskellige ting som Ponygames, skovture, ridelejr o.m.m
Klubben er som så mange andre klubber afhængig af frivillig arbejdskraft, sponsorater og folk der vil komme og hjælpe til når der er stævner, arrangementer og arbejdsdage for at det hele kan løbe rundt. Til gengæld får vi altid nogle hyggelige timer sammen ved disse arrangementer. Selvom det er en lille klub er der stor tilslutning til undervisningerne bl.a pga vores søde og dygtige underviser Elisa Juul og pga. vores ponyer som både kan gå dressur og spring. Hver rideskolepony har 2 halvparter til at passe og ride dem. Hver halvpart har pony'en 3 dage om ugen og derfor kan vores ponyer undgå at gå elevtimer hver dag. Det gør at vores ponyer altid er glade og tilfredse og at de bliver holdt i form uden at skulle gå rundt med mange forskellige børn på ryggen, time efter time og det kan virkelig mærkes på deres humør og samarbejdsvilje  

Vil du vide mere om klubben, priser, hold eller andet så klik på nedenstående link
www.langholtrideforsamling.dk

Rigtig god fornøjelse

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.02 | 10:07

Hvad koster springundervisning med ridehuskort for rytter og hest udefra? Er der nogle pladser? Hvem skal man kontakte? Er der nogle træningsweekender i 2012?

...
13.01 | 17:08

hvem er den grå hest der springer over et sort spring?

...
11.12 | 15:58

Hejsa

...
04.02 | 23:14
MODESHOW 1-10-2011 har modtaget 11
Du kan lide denne side